 | Gruppe navn (Skal udfyldes) |
| Her skal man vælge hvad gruppen skal hedde. Navnet på gruppen fremgår alle steder hvor gruppen vises, det er derfor vigtigt at der vælges et navn som er sigende for medlemmerne. |
 | Gruppebeskrivelse |
| Her kan man skrive en beskrivelse af gruppen. Det er meget nyttigt hvis det er en åben gruppe, så andre kan læse lidt om gruppen før de tilmelder sig. Beskrivelsen af gruppen kan desuden anvendes som en form for introduktion med informationer som er nyttige for nye medlemmer. |
 | Gruppe e-mail (Skal udfyldes) |
| Her skal der vælges en e-mail til gruppen. Man kan enten tage den som foreslås af sytemet, eller man kan indtaste en e-mail efter eget valg. Ved tryk på "Opret" vil der blive undersøgt om denne e-mail eksisterer i forvejen, hvis e-mail adressen allerede er taget bliver du nødt til at vælge en anden. Når der sendes beskeder til gruppens e-mail adresser sendes de til alle gruppens medlemmer. Som standard kan alle medlemmer skrive til gruppens e-mail adresse, og beskeder der sendes bliver arkiveret i diskussiosnforummet. Som administratoren kan du dog ændre på hvordan gruppens e-mail liste virker. Dette gøres under Administration af gruppe : E-mail liste. |
 | Gruppetype (Skal udfyldes) |
| Her skal vælges hvad type gruppen skal være. Der er følgende muligheder:
Lukket: Som standard er gruppen lukket. Det betyder at alle medlemmer skal inviteres for at kunne melde sig ind i gruppen. En lukket gruppe er ikke synlig for andre end medlemmerne af gruppen. Halvåben: En halvåben gruppen kan fremgå i kataloget over åbne grupper. Før man bliver tilmeldt skal man dog godkendes af gruppens administrator. Det betyder at man i første omgang anmoder om deltagelser før man bliver tilmeldt. Åben: En åben gruppe kan fremgå i kataloget over åbne grupper og alle der ønsker det kan tilmelde sig gruppen.
Hvis du vælger at oprette en åben eller en halvåben gruppe vil du umiddelbart efter oprettelse få mulighed for at definere om gruppen skal vises i kataloget og indenfor hvilke kategorier den skal vises. |